Peders Stenkrus
 
Om Peders stenkrus skal her fortælles: I Rom Præstegård, (en mager gård på 100 tdr. Land) boede gamle moster Line, min bedstemor, Stine Nygårds søster. Hendes mand, Peder Eskildsen Vinkel var søn af Eskild Vinkel i Smedshauge, sognefogden i Engbjerg. De stammede alle tre fra Hauvinkel. Da Per Eskildsen døde flyttede moster
Line til et hus på Romvej. Der besøger mor hende, og jeg mener at jeg var med. Min
Kusine, Ingeborg Højvang, født i Overby og hendes mand Peder, flyttede fra Overby og kom til Romby, det var dog først efter mosters død, men hun har været god ved hende og fik til minde et smukt stenkrus med sølvlåg. Nikoline og Peder Eskilsen Vinkel har været estimeret i familien, for tre drenge i tre gårde blev opkaldt efter dem, og dermed fulgte en dåbsgave på 50kr. Den første var Peder Nikolaj Vinkel Knudsen Troldborg, den anden var fra Nygård og den tredie fra Grummersgård.
Ingeborg, som også var
barnløs, fandt at kruset
burde gå til en af de tre,
og valgte Peder Troldborg,
som har givet det videre til
hans søn Jens Carl.
Kruset er med sølvlåg, hvori
der er indfattet en
speciedaler med årstal 1648,
og omkring randen af låget
står: G.E.-1801. Hvordan og
hvornår er det kommet i
familiens eje? I 1811 blev vor
oldemor, Kirsten Jensdatter
fra Ryttergården i Engbjergby
viet i Engbjerg kirke til Niels
Pedersen Vinkel til Houvinkel,
sognefogden i Hove- var
kruset en brudegave fra
hendes stedfar Gregers
Sørensen, kaldet Engbjerg??
- fra faster Niko´s slægtsbog