Knud Jensen Troldborg (1817-1890).
g. m. Karen Magrethe Lauritsdatter (1805-1878).
Kirsten og Jens.
Ejer af Troldborg fra 1844-1877.
Fra faster Niko´s slægtsbog:
Vi har ingen beskrivelse af den gamle ladebygning, der imod
findes i en gammel brandprotokol en vurdering og beskrivelse
af stuehuset. 1868 og 1877 med henholdsvis bedstefars og fars
skrift. Deraf ser vi, at køkkenet lå i østlige ende af stuehuset,
mens storstuen lå mod vest. Der fortælles, at bedstemor fik
lagt bræddergulv, noget temmelig ukendt på den tid. En
Harboøremand kom til gården og så med undren det smukke
gulv, der var bestrøet med hvidt havsand. Han lagde også
mærke til, at der i krogen stod en spytbakke med fintpapir
og sand, men han kendte ikke brugen af slig en luksusgenst
and og gjorde som de brugte der hvor han kom fra, han
spyttede den brune tobakssaft ud på gulvet. Bedstemor
skubbede spytbakken nærmere og nærmere til ham. Om han
troede, det var for at han skulle beundre den, er tænkeligt,
men da den stod lige under hans næse, udbrød han ærgerlig:
Hvis du et flytter den tingest, Karen Magreth, så spytter æ
fannemæ i en.
Der var landskue i Kbh. 1869. Knud Troldborg og søn Jens drog der over med 2 stude. Det var et par pæne stude, de var fodret godt trods misvæksten. Men de fik ingen præmie. Derimod fik Knud og Jens en dejlig tur ud af det, som de minedes længe. De glemte imidlertid at skrive hjem, og bedstemor blev bekymret for dem. Hun klagede sin nød for lærer Henriksen, og han prøvede at trøste hende, men forgæves. Da lod han som han blev utolmodig og sagde: Jeg ved egentlig ikke hvad du vil,Karen Magrethe, de to stude kan jo slå til at kaste dem hen for, og når du så får resten, så ved jeg da, at du er unarret! Det kunne hun alligevel ikke stå for,hun måtte overgive sig,og det viste sig også, at hendes kære mand og søn kom velholdt hjem.
