Guldbryllup 29.12.09
 
Mor og fars historie på vers
starter tusind mil på tværs.
På JC rullesten gror ingen mos
fra Hyggum til Bayern og baron von Feury's gods.
Men her stopper han op og får et job
og ganske hurtigt øjnene op,
for en barneplejerske ung og smuk,
Ja, næsten som en barbiduk'.
Der var ellers bejlere mere end nok,
men pigen var jo ikke sårn' at lok'.
"En godsforvalter i åben sportsvogn!
Så for hulen, sårn' en klovn",
tænkte JC og sagde: "stop!
I kan godt rend og hop,
Elvis Presley og James Dean,
den pige skal sgu vær' min"!
Så helt imod alle odds
og meget heldigt for os,
vraget blev det ganske slæng.
Dengang for årtier fem,
da JC endte i baronens seng
og fik pigen med sig hjem.
 
 
Mor og fars historie på vers
startede tusind mil på tværs.
En lyngblomst og lidt af en flab
byggede op et ægte skab
og fik en hulens tørn
med børn og børnebørn,
ridser og skrammer og rifter,
men frem for alt en masse bedrifter
og præstationer af guld
direkte op fra den danske muld.
Ja, det var imod alle odds
og meget heldigt for os!
Vi siger: "tak skæbne" til en Bayersk baron
for en usædvanlig frugtbar fusion
og hip hip hurra
for mama og papa!
Kærlig hilsen Lisbeth, Jens og Peder
 
Hen' på Grønningen i Lemvig
er der fest når vi får fri.
Der er liv og glade dage
og nok en nybagt kage.
Selv om regnen slår på ruden,
så er stuen fuld af sol.
Der er alt hvad vi behøver.
Der er seng og bord og stol.
For i bedstes hus der leves livet, er det ikke det man har det til.
Symaskine, fitness-kælder, du kan gøre hvad du vil.
Her er skrig og skrål og latter og altid et kærligt knus.
Så går du rundt og er lidt nedtrykt,
så er du velkommen i bedstes hus.
 
Her i bedstes hus, her sker det
med kulør på dagen grå.
Her er alting i balance.
Her er ingen nerver på.
Sorte skyer er på distance.
Bedstefar får lov at gø.
Vi kan få det som man har det
på en dejlig øde ø.
For i bedstes hus der leves livet, er det ikke det man har det til.
Symaskine, fitness-kælder, du kan gøre hvad du vil.
Her er skrig og skrål og latter og altid et kærligt knus.
Så går du rundt og er lidt nedtrykt,
så er du velkommen i bedstes hus.
 
Når vi kommer babu babu
Så sir bedstemor: "juhu,
sikken et held at I sku' kom.
Her var sårn' en tromme rom.
Far er ud at slå med køllen,
vader rundt i trædemøllen.
Nu skal vi ha det rigtig sjovt!
Det kan bare ik' bliv flovt".
For i bedstes hus der leves livet, er det ikke det man har det til.
Symaskine, fitness-kælder, du kan gøre hvad du vil.
Her er skrig og skrål og latter og altid et kærligt knus.
Så går du rundt og er lidt nedtrykt,
så er du velkommen i bedstes hus.
 
 
Tusind tak mormor & morfar, farmor & farfar. Vi ses!