Lad os ta' en dansker
 
Jeg rejste til München og blev hentet af privatchaufføren. Han havde tid til at give mig en rundtur i München, så blev Baron Otto von Feury hentet i "Bayrischen Landestag" hvor han var Landbrugsminister, og så kørte vi til Gut Thailing, hvor Fruen (Paula Freifrau von Feury) og tre nysgerrige unger tog imod mig.
Gut Thailing lå skønt i Bayrischen Wald. Der var to Husholdninger, og en aftægt hvor et ældre grevepar boede. Baronen havde giftet sig med en yngre borgerlig pige, og de havde tre børn, Otto Kai, Isabella og Cornelia.
Jeg boede sammen med familien, der var kokkepige stuepige og barneplejerske.
 
Baronen var meget hyggelig - en rigtig Bayer! Han elskede sine unger, og hver morgen lå ungerne i hans seng, hvor jeg skulde hente dem. Stuepigen og jeg,(vi morede os - når familien ikke var hjemme) at prøve fruens fine kjoler.
Jeg havde børnene hele dagen for mig selv. Vi gik lange ture med barnevogn, cykel, og hunden, om weekenden var familien med. Baronen fortalte jagthistorier, og især om vildsvin som vi blev advaret imod.
En dag kom Baronen og sagde han havde så mange ansøgninger til landbrugs-elever, hvad jeg syntes han skulde vælge? Jeg så der var alle mulige nationaliteter. Det er da spændende med en dansker sagde jeg, og sådan blev det, en måned senere kom Baronen, og sagde der kører din dansker!!!
Det er altså som om han kunde se i fremtiden, for kort tid efter skulde børnene og jeg hjælpe ved at plukke lindenblyhten, og så var der mulighed for at snakke med den dansker.
Der var ellers til daglig ikke meget som jeg havde med landbrugsafdeling at gøre, men det var jo dem der havde det spændende, med fest og udflugter,
Der var også "ham forvalteren" med åben sportsvogn!
Jeg måtte jo bruge en undskyldning om at jeg skulle låne symaskinen for at jeg kunde komme i snak med dem.
 
Hoffmann
Uddannelse og praktik
Danmark