Engbjerg og Hygum Høje
af: S. Stigaard, Lemvig i August 1945.
På den bølgende Højdekam øst og syd for Troldborg grænser Engbjerg og Hygum sogne sammen. Her ligger på ca. en Kvadratkilometer en stor Samling af fler grupper Oldtidshøje. Alm. kaldes de kun Engbjerg Høje, mulig fordi de lettest har været at se fra Engbjerg; men de bør kaldes med begge Navne, og nu kan man fra den nye vej fra Hove By til Harboøre overse hele terrænet med alle Højene.
Allerede når man på vejen fra Lemvig er nået til Hygum Kirke, viser den nye vej sig som en ligeløbende lys stribe fra Klinkby st. Og op over bakken med kammene og højene, der træder frem som silhuetter mod den fjerne horisonten. det er 6 år siden,denne vej blev anlagt, og jeg var en af de første trafikanter, der kom igennem på den. Det var en herlig tur,nu var det let at komme omkring deroppe. Man kunde overse det hele, alle højene og deres beliggenhed i forhold til hinanden og til de omliggende ejendomme. Tidligere var det som et indelukke for fremmede. markskellene går ud og ind mellem hinanden, flere steder over en høj, vejen går skraat fra sydøst til nordvest, så der er mange spidser, hjørner og krumninger på de dyrkede marker,som derved ofte danner mærkelige figurer ind imellem.udsigten er ypperligt. Herredes højeste punkt ligger her på Bavnehøj, der er næsten 90 m over havet. Der er udsigt over langt mere end hele herredet, hel til Torsminde, ud over Harboøre Lavland og Vesterhavet langt ud over Tremilegrænsen for fremmede skibes fiskeret ved vor Kyst, helt i nord kan der ses Thyborøn og Danmarks største Landsbykirke, nemlig den 700 år gl. Klosterkirke i Vestervig, i Øst ud over det småbakkede, ujævne Limfjorslandskab med de mange kringlede og krogede Bugter og Næs.når Fyrene tændes,kan ses i Syd Nørre Lyngvig og i Nord Hanstholm. Her dyrkes korn og græs og meget mere med en yppighed, der sjælden overgås nogen steds.Vandfuld Herred er Ringkøbing Amts mindste, men frugtbareste Herrede, og her findes hverken skav eller hede. Hvis man ikke vidste, at kyndige Bønder med travle hænder boede her,vil man måske tro,at markernes frodige vækster tryledes frem af jorden af ukendte, magiske kræfter.Selv efter mere end fem onde krigsår står afgrøderne bugnende fulde og vidner om, hvad der forud af kræfter har været lagt i jorden. Inted under, at nogle af vore Oldtidsfædre udfandt sig Engbjerg Bakker til varig boplads for sig og sine og har holdt det gennem årtusender,og derfor har de,der siden har ejet og dyrket denne hjemstavnsjord efter alle meneskelige regler haft fortsat ejndomsret dertil. På Engbjergårds mark ligger fire høje, kaldet Firhøje, i retning fra syd til nord, og øst derfor ligger Dronninghøj, alle tæt ved skellet til Dronninglund, som har fået navn efter højen.Et hus kaldet Dronningborg er for mange år siden forsvundet. En lavning i jorden medlem Firhøje og Dronninghøj blev tideligere kaldt for Kongens Led. På Dronninglund mark ligger mod sydvest på række tæt efter hinanden fem høje, hvoraf den nordligste kaldes Bjørnshøj, lidt øst for denne en 6. høj og nordvest derfra en langagtig høj, der ligger ind over skellet til V. Agerskav. PåV.Agerskov mark ligger lige østen for sidstnævte Høj tre Høje kaldet Troldbjerg, og nord for disse en fjerde Høj, 400 m nord derfor ligger Langhøj på Troldborg mark. Det er højene vest for den nye Harboørevej og er 17 i tal. Resten ligger østen for denne.Af disse ligger yderligere på V.Agerskav mark fire høje på række syd til nord med Bavnehøj nordligst og højest (183 fod o.H.) og en høj øst for midten disse, og i en lavning lige op af vejen nordvest forde fire ligger en lav høj kaldet Skævhøj. Bavnehøj kaldes Rosenhøj. På Troldborg mark ligger vest for Bavnehøj en samling på tre høje.Selve Bavnehøj er delt medlem Troldborg og V. Agerskov, og toppen af højen ligger på Troldborg mark. På lille Vestergård mark ligger en høj. På L. Nygårds mark ligger tre høje, hvoraf den ene er fælles med Troldborg. På L. Ellemoses er der en høj. På Ellemosegårds mark ligger yderliger en høj, som også må regnes til samme højgruppe. Der er 15. på denne side af vejen, og er sammen med de overnævnte ialt 32 høje. Der findes tre plantager af ca.50 år gl. Grantræer. I den ene ligger Troldhøjene på V. Agerskov mark, i den anden ligger de tre høje på Troldborg mark, og i den tredie ligger de to høje på L.Nygårds mark. Det er ejndommeligt for disse høje at så mange af dem ligger i lige rækker som perler på en snor. På Engbjerggårds mark er der fire, på Droninglunds fem, på V. Agerskov tre vest for vejen og fire øst for denne,og på L. Nygårds tre, hvoraf den ene er forsvundet. Dette vidner om en samhørighed og slægtskabsforhold mellem de da levende og derfor også medlem de dødes hvilesteder.
I Ufredstiden har det været let at medele sig til hinanden. Alerede så sent som i krigsårene 1848-50 har min moder, der var født i 1838 i nabogården Ø.Revskov i Houe, fortalt mig om, at der på Bavnehøj var opsat stativ med halm til blusning, og der holdtes skiftende vagt der. Efterhånden som samfundsforholdene udviklede sig, har ejndomsretten ikke vedblevende kunnet holde sig ubetinget. Det er længe siden, staten har fundet på at skyde kile ind foran den personlige ejendomsret til den danske jord også efter,at ejeren har fået ren skøde og fuldtud betalt for sin adkomst dertil. Nå—skatter må der til, for at der kan blive likvide midler til dækning for de mange goder i samfundsordningen,som ingen af os kan undvære. Men en ny og tung periode af Danmarks historie indledes med tyskernes indfald her i landet den 9.april 1940 trods ikke-angrebspakten. Det blev begyndelsen til en stadig fremadskridende og til sidst til en total tilsidesættelse af ejndomsretten.Tyskerne satte sig faste både ude og inde og huserede fuldstændig efter eget forgodtbefindende. De tvang sig ind i gårdene og huse og overtog stadsstuerne, medens ejerne med familie og tyende blev stuvet sammen i de minste rum eller beordret helt ud af huset.De nøjedes ikke med at opstille sig som herrer idendørs, men de betragtede også alt udendørs som deres rette råderum. Det gik hårdt ud over mange steder, der var dyrket og plejet eller pyntet og værnet om. Hensynsløst blev jorden genemflænget af skyttegrave, løbegrave, pansergrave (æ stoer grow) skydehuller langs vejene, anlæg af udkiksposter, bygning af bunkers og kanonstillinger, afspærringer med pigtrådsanlæg og nedgravning af landminer. Mishandling og ravhugst af vore plantager m.m.m. Der spæredes og ødelagdes både for mensker og dyr. Også Engbjerg og Hygum høje med tilgrænsende jorder fik i overmål part af deres slags. Deroppe fra kunde der ses videnom, og mange mil af vesterhavet kunne holdes under kontrol, derfor blev denne plads genstand for bygning af de store fæstningsanlæg, som opførtes der. Hele terrænet lå tideligere i fred og frodighed med en skønhed nægsten uden lige og med alvorspræget over de dødes lund, der ligesåm i al stilhed var gemt hen for at holde på de henfarne slægters minder og visker dem i øret på den stille besøgende. Mylius Eriksen holdt engang sommerferie på Harboøre, hvorfra han bemærkede udsigten til Engbjerg og Hygum høje. Han besøgte dem flere gange ,og han skrev beundrende om dem i en Bladartikkel hvori han berømmede deres beliggenhed, egnens skønhed og den storslåede og vidunderlige udsigt der var der oppe fra. Men nu er forholdene ganske forandret og står i en skærende modsætning til den ro, orden og ynde,der før prægede stedet. I mere end to år har tyske firmaer arbejdet der med flere hundrede mand dag ud og dag ind og ofte natten med. Det gik løs med skavle og spader, med gravmaskiner og transportører, der anlagdes skinnevej helt til kysten ved Vrist til motorbefordring af grus og sand i tusendvis af læs, som af kæmpeblandemaskiner igen spyttes ud i form af betonblandinger til støbning af bunkers, kanonstillinger og linende. Pladsen blev efterhånden overstrøet med materealer, store sand og grusdynger, dels hentet fra havet og dels opgravet på stedet, redskabsskuere, oplagshuse, barakker, kontorer, nyt og kasseret materiel, vogne skinner, blandemaskiner, tomme cementsække af papir i tusendvis,selv cementen lå strøet i streger og dynger. Droninghøj blev helt udhulet, og der byggedes en bunkers, hvortil der anvendtes så mange tusende sække cement, som alm.anvendes til bygning af 25 store bøndergårde, hvorimod ingen private kunde få cement til ny eller gamle bygninger. Alene på Droninglund mark blev bygget 18 bunkers af træ og cement. Troldehøjene er gennemskåret af gange og huler,i andre høje er der gravet dækstillinger for biler og linende. Mellem Bavnehøj og nærmesteTroldborg høj blev banken udhulet, ligesom Dronninghøj og i bunden belagt med en mere end en metertyk belægning af jernstænger som begyndende indlæg i nok en kæmpe bunkers, som dog ikke nåede videre i sin fuldførelse.Vejen med betonbelægning og tildels underjordiske gange anlagdes flere steder. På markerne omkring afspærredes store arealer med pigtrådsanlæg og udlægning af landminer i tusendvis. 50 pct.af de gravhøje som tyskerne har ødelagt her i landet, ligger på Lemvig-egnen. 50 pct af de gravhøje som de har hel ødelagt og fjernet har også ligget her. Til disse sidste hørte de 11 høje spredt på heden sydøst for Rom kirke, tyskerne sløjfede dem under anlæggelse af Rom flyveplads trods meget energiske protester fra Nationalmuseet, At gravgods i de pågældende høje blev redet af Magister C.L. Videbæk, Nationalmuseet, og de findes nu opstillet i en afdeling for sig i Lemvig Museum som lån fra Nationalmuseet. Det kan heraf ses, at tyskernes fremfærd er gået meget hårdt ud over Lemvig-egnens Oldtidsminder, ja så meget,at samlingen Engbjerg og Hygum høje er den højsamling her i landet, der er mishandlet mest,og de 11 høje på heden er det største antal høje, tyskerne har tilintetgjort på en enkelt flyveplads. Meget kan rettes,og meget vil blive rettet,men en betydelig del af skaden på Engbjerg og Hygum høje kan ikke føres tilbage til det oprindelige, dertil har der været anvendt for meget jern og cement. Dog den skønhed og orden, som før prægede stedet,vil atter søges bragt frem ved at fjerne, udviske og tildække alt det grimme,som tyskerne har forårsaget, og ejerne,der jo nu igen får deres ejndomsret tilbage,vil sikkert med glæde og forstoelse virke med dertil, at dette kan ske mest muligt.
Dyrlæge S. Stigaard fik oplysninger fra. Peder Knudsen Troldborg
Uddrag fra : ”Lemvigeren” 1945-46
